Om Nadikat

Jeg hedder Anne-Grethe og er 59 år, jeg er frisør uddannet og har været i faget i 38 år, og de sidst 28 år som selvstændig.
Jeg har en lille hyggelig frisør salon i den ene ende af huset, og manden Hans og jeg bor i den anden ende sammen med vores elskede burmeser, så jeg er "hjemme" hele dagen ;-)) Vi
har 2 voksne børn som selvfølgelig er udeboende, Dennis på 36 år og Nadia på 31 år .

Hunde har vi nærmest altid haft i vores familie, også siden jeg var barn, så det med kattene var nærmest et tilfælde, at de kom ind i vores liv.

Det startede sådan at vi var på skovtur med børnene sensommeren 1994 og plukke nødder, der fandt vi 2 små efterladte killinger i skoven, som kom med os hjem, og de var de sødeste og kæreste små væsener man kunne tænke sig, og vi syntes vi kunne fornemme deres taknemlighed, over at blive reddet fra sultedøden i skoven, og dagen efter blev de døbt Spinder og Lillemis.

Vores dyrlæge fik af og til nogle alm. huskatte ind, som skulle aflives, pga. skilsmisser og div. andre årsager, og det kunne vi ikke have, så på et tidspunkt havde vi 14 huskatte og de lå alle gerne i vores seng ..

På et tidspunkt fik vi så en halv abbysiner, og det blev så vendepunktet i det hele
Han var SÅ meget anderledes end de almindelige huskatte, som vi havde samtidigt. Aby som han hed henvendte sig meget mere til os, og var meget mere med i alt hvad der foregik.

Derfor begyndte jeg at undersøge forskellige katteracer og endte ved burmeseren, da jeg syntes den havde det dejligste temperament man kunne tænke sig og var samtidig meget smuk at se på .. Så jeg endte med at blive opdrætter af burmeser og jeg elsker det !!!

Så meget af vores fritid herhjemme, går med at hygge om katte og killinger, og når der er katte udstillinger i ind og udland så deltager vi.